Written by Lykke Simonsen
KOL
(Kronisk obstruktiv lungelidelse)
Øget energibehov og vægttab
Risiko for underenæring og funktionstab





Mennesker med KOL er forskellige ligesom alle andre mennesker. KOL skyldes helt overvejende tobaksrygning, og rygere fås i alle størrelser. Op i mod en halv million danskere har en eller anden grad af KOL. Hver tiende er svært plaget af sin sygdom, og hvert år spiller KOL en større eller mindre rolle i op mod fem tusinde dødsfald.

Når man får KOL, er det særligt vigtigt at stræbe efter en vægt indenfor det “normale”, dvs. at holde sit BMI på mellem 18,5 og 25 kg/m2 (Sundhedsstyrelsen).

Hvis man har KOL, er bare det at trække vejret hårdt arbejde, der brænder kalorier af. For nogle kan det ekstra kalorieforbrug føre til, at man taber sig mere, end godt er. Resultatet er underernæring og deraf følgende reduktion af ens fysisk styrke. Op imod en tredjedel af KOL-patienter er underernærede. For KOL patienten øger ufrivilligt vægttab og undervægt både sygelighed og dødelighed. Overvægtige KOL-patienter findes også. Og det rummer ligesom for alle andre overvægtige de samme udfordringer. Ser man alene på prognosen for, hvorledes patientens KOL sygdom vil udvikle sig, er det isoleret set langt bedre for KOL patienten at være overvægtig frem for undervægtig.

Hvis BMI falder under den anbefalede grænse, er det et tegn på, at kroppen er i underskud og måske mangler de nødvendige ressourcer for at kunne opretholde for eksempel et normalt og aktivt immunsystem. Det gør en mere sårbar over for infektioner. Og infektioner har man allerede mere end rigeligt af, når man har KOL.

Akutte infektioner kan føre til forværringer i KOL. Åndenød i forbindelse med disse forværringer kan give anledning til angst, og langvarig eller gentagen angst kan føre til depression. Samtidigt dræner de akutte infektioner også kroppen yderligere for energi. Gode kostråd kan være en vej ud af denne onde cirkel. Alt for ofte bliver et akut vægttab i forbindelse med eksempelvis en hospitalsindlæggelse ikke fulgt op og kompenseret ved målrettet ernæringspleje, og vægttabet bliver derfor permanent.

KOL patienter skiller sig ofte meget ud fra Lykkefeens øvrige klienter ved at være i energiunderskud i stedet for overskud. Man må derfor kortlægge den enkelte KOL patients energibehov og hvordan dette energibehov bedst kan dækkes?

Ernæringsvejledning er ofte underprioriteret i plejen af KOL patienter. Støtte og vejledning kombineret med undervisning i grundlæggende ernæringsfysiologi kan hjælpe den underernærede KOL patient til bedre at mestre sin ernæringstilstand, i det mindste tidligt i sygdomsudviklingen.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL. Arbejdsgruppen fandt, at de fleste underernærede og ernæringstruede patienter vil ønske at prøve ernæringsterapi. Gruppen fandt også, at der var rigtigt mange udfordringer forbundet dermed. Der var nogen evidens for, at KOL patienter gennem ernæringsterapi (sædvanligvis vejledning og proteintilskud) kan opnå en gennemsnitlig vægtstigning på 1,7 kilo og en forbedret gangdistance. Effekten på livskvaliteten og på aktivitetsniveauet i de daglige gøremål var dog mere tvivlsom.

Mens vi skam ikke vil nedvurdere nytten af energiberigede drikke og andre proteintilskud, så tror vi på Lykkefeen også meget på, at bedre viden om madens sammensætning og næringsindhold og et vejledt tilvalg af naturligt proteinrige fødevarer giver en større glæde ved spisebordet også for KOL patienten. De gode valg bliver derved lettere at træffe og de gode forsætter nemmere at holde.

Kilder:
  1. Karen Haahr Bagger Ersgard "Ernæring til KOL patienter – evidensbaserede anbefalinger" Master thesis 2009 Aarhus universitet.

  2. Camilla Andersen, Christine Skjødt & Maja Ousen: "KOL og underernæring - en ond spiral" Bachelorprojekt, Professionshøjskolen Metropol, sygeplejerskeuddannelsen 2014

  3. Lægehåndbogen, Sundhed.dk