Written by Lykke Simonsen
Slankekur i pilleform
Genvej, omvej eller blindgyde
(Næsten for godt til at være sandt)





Piller
SLANKEKUR I PILLEFORM

Her på Lykkefeen er vi enige om, at der findes ikke noget hurtigt fix til at opnå varigt vægttab. Tykke og tynde mennesker har simpelthen så fundamentalt forskellig livsstil, at med mindre der sker en lige så grundlæggende - og varig - forandring i den enkeltes valg i hverdagen, er det ikke muligt at skifte fra den ene gruppe til den anden.

Derfor er slankekure efter vores mening et onde, der ikke blot er ubehageligt for den enkelte, mens det står på, men som også er baseret på en løgnagtig antagelse om, at en kort - og ikke sjældent halvhjertet - indsats kan rette skuden op. Inderst inde véd vi alle godt, at bagefter holder kursen kun så længe, som skipper har hånden på roret.

Kun en varig ændring i livsstil giver et langtidsholdbart vægttab.

Forekomsten af svær overvægt (BMI over 35) er i Danmark steget i de sidste 30 år fra 5,5 til 16,8 procent af befolkning. Vi taler altså om, at hver sjette dansker nu er svært overvægtig(1).

Undersøgelser har vist, at ved rådgivning om livsstilsændringer opnår svært overvægtige et gennemsnitligt vægttab på 1,5 - 3,5 kg, som holder sig i op til tre år, og at omkring en tredjedel opnår et vægttab på fem procent efter tolv måneder(2). Det lyder måske ikke af så meget. Og mange vil nok tænke, er dét nu også vitterligt al den ulejlighed værd.

Vi mener, at selvfølgelig er det besværet værd. For målt på badevægten er vægttabet ikke hele historien. Med en varig forandring i livsstil følger også en varig forandring i kropssammensætningen. Fedtvæv erstattes i større eller mindre omfang af muskelvæv, og det basale stofskifte ændres, så blandt andet risikoen for type 2 diabetes mindskes med med mellem en og to tredjedele, samtidigt med at den generelle dødelighed mindskes med omkring en sjettedel(2).

Slankekure i pilleform er talrige. Der kommer hele tiden nye midler på markedet. Men på grund af medicinens hyppige bivirkninger, ophører salget af de fleste præparater efter kortere eller længere tid.

De praktiserende læger véd lige så godt som vi andre, at medicinske slankekure ikke alene giver et langtidsholdbart resultat. Alligevel kan der være situationer, hvor overvægten efter lægens vurdering giver så store umiddelbare helbredsproblemer for den enkelte, at det kan være relevant at overveje, om man burde tyvstarte med en kortvarig medicinsk behandling, mens man ruller livsstilsændringerne i stilling. Alvorlig søvnapnø er et godt eksempel på en akut farlig tilstand, som kunne motivere lægen til at kickstarte vægttabet med medicin.

Sundhedsstyrelsen har for ganske nyligt opdateret sine anbefalinger til de praktiserende læger for, hvilke lægemidler det kan være relevant at anvende. Af tabellen nedenfor fremgår, at behandlingen i første omgang kun strækker sig over tolv til seksten uger og kun fortsætter, hvis der er tydelig effekt.

Tabel 1 (RFT/SST)
Den høje forekomst af bivirkning hænger i høj grad sammen med, at alle disse præparater oprindeligt var tænkt til at behandle andre sygdomme. Mere eller mindre tilfældigt opdagede man bagefter, at de som bivirkning fik nogle patienter til at tabe sig. Og mens vi nu går og taber os som et resultat af medicinens bivirkning, så virker medicinen jo også hele tiden, som den oprindeligt var tænkt og prøver at behandler sygdomme, vi slet ikke har.

Mysimba indeholder to forskellige stoffer, som begge virker ved at gribe ind i mekanismer i hjernen. Det ene piller ved hjernens belønningssystem, og det andet forstærker en del af virkningen af det første. Medicinen påvirker måske nok appetitten direkte. Men i tilgift bliver man heller ikke helt så glad som før, når man spiser, fordi noget af lykkefølelsen som følge af medicinen udebliver. Nogle videnskabelige studier har antydet, at medicinen, navnlig hvis den tages i kombination med andre midler mod depression, kan lede til selvmordstanker og aggressiv adfærd(4). En forklaring kunne være, at medicinen også i alle mulige andre sammenhænge og livsforhold lægger låg på følelsen af lykke og belønning, så tilværelsen simpelthen bliver for sur i sidste ende. Noget lignende er også tidligere beskrevet for medicin, der anvendes ved rygestop(5).

Orlistat og Xenical gør det sværere for kroppen at optage fedtet i maden fra tarmene. Meningen er, at man, samtidigt med at man tager medicinen, også begrænser sit indtag af fedt. Og hvis man falder i og snyder, så straffes man med en omgang fedtet tyndskid, fordi alt det fedt, der er fanget i tarmen, bliver til en glidebane for resten af maden. Virkningen er nærmest som en omgang gammeldags “amerikansk olie”.

Saxenda (også kendt under navnet Victoza) er egentligt udviklet til folk med sukkersyge, men er nu registreret til vægtkontrol generelt (i kombination med motion og diæt). Udover at ændre på kroppens håndtering af sukker, øger medicinen også fornemmelsen af mæthed. Medicinen skal stikkes under huden hver dag med en “nåle-pen”.

Et helt nyt studie(3), netop refereret i Ugeskrift for Læger, viser, at Saxendas nye lillesøster semaglutid (Ozempic®), der kun behøver at stikkes én gang om ugen, ser ud til at kunne give vægttab på helt op til 14% også hos overvægtige uden diabetes.

Skjoldbruskkirtelhormonet Eltroxin blev en gang udskrevet også af danske læger for at fremme vægttabet under en slankekur. Desværre var ræsonnementet bagved ikke i orden. Skjoldbruskkirtlen regulerer vores basale stofskifte og dermed også vores energiforbrug i hvile, f. eks. under søvnen. Men skjoldbruskkirtlen gør det ikke alene. Det basale energiforbrug styres af mange forskellige faktorer. At pille ved blot én af dem, hjælper ikke nok i det store billede. Og samtidigt tærer for meget skjoldbruskkirtelhormon på blandt andet skelettet (afkalkning af knoglerne) og hjertet (rytmeforstyrrelser, som kan være dødelige), så vi ender med at få andre og meget værre problemer.

Vil du højne dit basale stofskifte, skal du i stedet vælge styrketræning, der bytter noget af dit fedtvæv ud med muskler. Muskler er nemlig hele tiden mere aktive end fedt og brænder derfor i modsætning til fedtet også kalorier af, mens du sover. Læs gerne mere om dét her på siderne under overskriften “Muskelmasse”.

Referencer:
  1. Rationel Farmakoterapi 2018
  2. STT-rapport 2018
  3. Semaglutid, Liraglutid og placebo - The Lancet 2018
  4. Mysimba - Prescrire 2015
  5. Selvmordsadfærd ifm. rygestop - PLoS One 2011