Written by Lykke Simonsen.
Coaching i kost og motion
Empowerment
(take back control)




Coaching

Coaching handler om at blive styrket gennem råd fra en vejleder. Den øgede styrke kalder nogen for empowerment. Vi er hver for sig alle hovedpersonen i vort eget liv - stjernen i forestillingen - Men for at stråle med vores fulde kraft har vi alle nogle gange brug for vandbærere til at hjælpe med at få det bedste frem i os. En coach, der med sin erfaring og faglige viden kan hjælpe os med at udvikle evnen til at få kontrol over og tage ansvaret for bestemte ting i vort eget liv og situation. Empowerment betyder altså, at du øger kontrollen over dit eget liv.

En typisk coaching i kost og motion tager cirka to timer. På den tid kortlægger vi sammen din øjeblikkelige situation. Du bevidstgøres om din egen sundhedstilstand og bliver givet muligheder for at forbedre den. Jeg kan fortælle dig noget om, hvilke knapper, du kan skrue på, når du vil styrke dit helbred. Det er nødvendigt at klarlægge hvilke ønsker og behov du har og finde frem til det, du selv definerer som vigtigt. Du er en aktiv deltager i processen i at udvikle dine ressourcer i forhold til din egen sundhed.

Jeg er den ansvarlige facilitator, der kommer med faglig viden og strukturretninger samtidigt med, at dine egne holdninger og idéer respekteres.

At sætte handlinger i gang øger dine handlekompetence, men det kræver, at du har handlerum. Du skal derfor være med til at beslutte de aktiviteter, der iværksættes. Aktiviteterne skal målrettes en sundhedsfremmende forandring.

Coachingen finder sted hjemme hos dig selv, og ligesom ved U-turn forløbene behøver du således ikke selv arrangere transport.